4. April 2014 17:46

Sejlerskole 2014 starter igen

Af: Kim Pedersen

Vi har skiftet til sommertid, dagene bliver længere og vandet bliver varmere. Sejlene er sendt til eftersyn, og bådene skal klargøres. Kort sagt sejlsæsonen står for døren Og det betyder at der ikke er lang tid til vi starter vores sejlskole igen. I år starter vi sæsonen d 1/5 (for alle dem der ikke skal i fælledparken)


Vi har skiftet til sommertid, dagene bliver længere og vandet bliver varmere. Sejlene er sendt til eftersyn, og bådene skal klargøres. Kort sagt sejlsæsonen står for døren

Og det betyder at der ikke er lang tid til vi starter vores sejlskole igen. I år starter vi sæsonen d 1/5 (for alle dem der ikke skal i fælledparken).

Vi fortsætter  år hvor vi slap sidste år, med en enkelt lille tilføjelse.

Lad os starte med det sidste:

Vi forsøger i år at sende begge matchere på vandet til vores tirsdagssejladser, det skulle give mulighed for nogle drabelige sejladser, med massere af aktion og dramatik. Så er du til kapsejlads eller vil du gerne lære det, så meld dig til vores sejlerskole hold 4.

Vores trin 1, og trin 2 hold er det samme som sidste år. Hold 1 for de nye sejlere, hvor vi lægger vægt på de grundliggende kundskaber i forhold til at håndtere en sejlbåd, sammen med en gode og sikre oplevelse af at være på vandet. Hold 2 er for de sejlere der har styr på det basale, og som gerne vil have lidt rutine og præcision i boat-handlingen.

Vi sejler mandag, onsdag eller torsdag, alt efter hvad der er stemning for. Dog vil vi gene samle vores hold, så der er mulighed for at sende 2 både på vandet ad gangen

Er der efterspørgsel, opretter vi gerne et hold med efterfølgende eksamen og certificat på hvad man har lært. Og er der andre ønsker, så sig til, så forsøger vi at møde behovet.

Og priserne har vi heller ikke pillet ved. Det koster stadig kun 1850 kr for hele sæsonen.

Og så har vi jo fået restaurant i sejlklubben, og det betyder at vores debriefing efter sejladsen kan foregå under lidt hyggeligere former, evt. under indtagelse af fast føde (noget der tidligere har været efterspurgt).

Som sidste år, så er der mulighed for at mødes i klubben mandagen før vi starter, dvs. d 28/4 kl. 18 til at få yderligere informationer,  finde det rette hold, melde sig til, eller bare være nysgerrig. Er vejret til det, og er det nogen der er interesseret, så tager vi lige en tur på vandet.

Ved du allerede hvad du vil, så er det tilstrækkeligt at lade en mail falde til undertegnede. Oplys venligst hvilket trin du gerne vil på, har du en favorit dag og om der er andre elever du meget gerne vil sejle sammen med.

For dem der har lyst til en mere intens kapsejladsoplevelse, forsøger vi at stille med et eller to hold til Amager Cup. Datoerne er ikke kendte endnu, men det bliver en lørdag midt i juni og sidst i august/først u september

Har du spørgsmål eller kommentarer, så hører jeg gerne fra dig, og du er selvfølgelig meget velkommen til at sende denne mail videre til venner og bekendte, og alle andre der har lyst til at komme ud at sejle

 

Med sejlerhilsen

 

Kim K Pedersen pedersen.kim(at)gmail.com 


Dragør Sejlklub - Strandlinien 1B - 2791 Dragør