19. April 2014 09:37

Der er brug for hænder i klubben

Af: Kim Pedersen

Der er fuld gang i klargøringen af hus og materiel til sæsonstart. Kom ned i klubben og giv en hånd med. Det er en alletiders mulighed for at møde dine klubvenner og få nye.....


Kære klubkollega,

 

Så er der brug for dit bidrag til din sejlklub

 

Der er fuld fart på klargøringen af vores klubhus frem mod d. 3 maj, hvor den nye restaurant åbner, som rammen om vores fælles klubliv. Og arbejdsfordelingen frem til åbningen er klar. Restauratøren sørger for ombygning af køkkenet, men vi sørger for at istandsætte selve klublokalet, og det udvendige.

 

Meget af det udvendige er på plads, 1. salen er shinet op, og der er ved at komme nyt gulv i stuen. Men der mangler stadig lidt maling både ude og inde.

 

Så d 21/4 kl. 10, giver vi den en skalle for at få det sidste på plads frem til standerhejsningen d. 3/5. Og du må meget gerne komme og give et nap med.

 

Vi skal også til at have vores joller og andet ungdomsgrej gjort sejlklart, så den 26/4 er der 1. dag på havnen for ungdommen, deres forældre og andre supportere.

 

Ud over at sikre at vores ungdom får noget ordentligt udstyr at sejle i, så finder man også ud af hvad der skal til for at vedligeholde en jolle.

 

Mød endelig op kl. 10.00 og nyd det gode vejr og samværet med dine sejlerkammerater.

 

I Dragør sejlklub vil vi gerne gøre rigtigt meget for at skabe de bedst mulige rammer for vores ungdom, for at sikre at de lærer at sejle, og får en sund og udfordrende sportsinteresse på vandet ud for Dragør.

 

En af forudsætningerne er økonomi, så vi kan skaffe det udstyr der skal til, og her er vi rimeligt godt kørende, men penge er ikke nok.

 

Vi kan have alt det bedste udstyr, men det er ikke så meget værd, hvis ikke vi har nogle voksen der kan være med til at skabe de trygge og sjove rammer for ungdomsaktiviteterne.

 

Og vi kan bruge alle gode kræfter. Det er bestemt ikke en forudsætning at du er den store sejlinstruktør, men har lyst til bidrage med lidt organisering, assistance til instruktør eller vil du genre være instruktør, så sig endelig til. Du må meget gerne melde dig til Peter Vedel, eller undertegnende.

 

Og så håber jeg at vi ses d. 21/4, d.26/4 og den 3/5 til standerhejsningen.

 

Og huske at holde øje med hjemmesiden.

 

På bestyrelsens vegne

 

Kim K Pedersen

 

Mobil: +45 5221 4660

Mail: pedersen.kim(at)gmail.com


Dragør Sejlklub - Strandlinien 1B - 2791 Dragør