17. April 2017 11:41

Hej sejler med mod på mere leg på vandet - voksen jollesejlads

Vi starter i år en ugentlig voksen jolle dag, det bliver om onsdagen fra kl. 17.30, for legelystende sejler, med lyst til at prøve andre udfordringer med sejl på.


Vi starter i år en ugentlig voksen jolle dag, det bliver om onsdagen fra kl. 17.30, for legelystende sejler, med lyst til at prøve andre udfordringer med sejl på.

Vi starter d. 10. maj, og sejler hver onsdag, når vejret tillader det. Specielt i maj måned er vejret afgørende, da vandet stadig er noget køligt. Er vejret ikke til at gå på vandet, vil der være tørundervisning, med teori om håndtering af jollerne, lære at rigge jollerne til mv. 

 

Der vil være instruktører til at undervise i jollens funktioner, placering i jollen mv. Hjælpe til at rige jollerne til. mm

 

På vandet vil instruktørerne følge sejlerne tæt , så de kan vejlede og hjælpe til med at få en god og lærerig oplevelse. Og selvfølgelig også give en hånd med hvis uheldet er ude og jollen skulle finde på at tippe dig af.

 

Der vil være mulighed for at stifte bekend skab med flere forskellige jolletyper:

  • Laser jolle. Et sejl (flere størrelser sejl). Den er rimelig simpel og en skæg jolle at sejle og en oplagt jolle for de flest.
  • Feva jolle. To sejl som på en kølbådDet er en tomands jolle, hvor en nybegynder kan sejle med en lidt øvet. Den har også en genakker (alla en spiler), hvis der ønskes flere udfordringer og fart.
  • Finn jolle. Et sejl. Det er en noget tunger jolle med mere sejl, skal være lidt øvet for at sejle den.
  • Optimist. Et sejl. Ungdomsjolle. Den er simpel at sejle. Her kan der prøves jollesejlads på helt lavt vand, jolle er rimelig stabil. Så ved lidt usikkerhed, kan det være en god måde at komme i gang på, dog er der ikke så meget plads i jollen

 

Klubben har nogle våddragter i forskellige størrelser, det kan ikke garanteres at der er dragter til alle. Vi kan evt. vejl. hvis du ønsker selv at købe en våddragt.

Derudover kan sejlklubbens almindelige sejlertøj bruges.

Det vil være fornuftigt, at have syntetisk tøj på. Bomuld bliver meget tungt og koldt, når det bliver vådt.

Et håndklæde og skifte tøj tages altid med. Der er også bade muligheder efter sejladsen (der vil jo nok være nogen der kommer til at bade lidt under sejladsen).

 

Vi håber der er stor tilslutning til sjove og hyggelig dage på havnen og vandet. Vi vil gøre vores bedste, for at give nogle gode oplevelser med jollesejlads. Det vil være en fordel, hvis du har erfaring i at sejle med sejl og ved hvad kryds, læns og halv vind er.

 

Det er et nyt tiltag vi igen tager op, vi har ingen idé om hvor mange der kunne blive fristet til denne form for sejlads. Det vil være først til mølle.

 

Du kan tilmelde dig direkte til Ole Krongaard på email ole.krongaard(at)hotmail.com eller tlf. 28591338. Der vil selvfølgelig være mulighed for at komme og prøve, før du endelig tilmelder dig.

 

Det vil koste kr. 950 kr for hele sæsonen.


Dragør Sejlklub - Strandlinien 1B - 2791 Dragør