24. November 2013 20:55

Stor støtte til restaurationsplaner i Dragør Sejlklub

Bestyrelsen har på ekstraordinær generalforsamling fået opbakning til at arbejde videre med etablering af restaurant i Dragør Sejlklubs klubhus


Bestyrelsen har på en ekstraordinær generalforsamling 29. oktober 2013 fået mandat til at arbejde videre med etablering af restaurant i Dragør Sejlklubs klubhus. Det handler bl.a. om at få mere liv i klubhuset og på den måde få større udnyttelse af klubhuset, som det trods alt er forbundet med udgifter at drive og vedligeholde. Samtidig kan der sikres en indtægt til klubben, og vanskelighederne med at værge frivillige til madlavning og lignende vil kan for en tid være løst.

Efter en længere debat opsummerede dirigenten, at der syntes at være konsensus om følgende:

·      Opbakning til at bestyrelsen kan gå videre med ”sagen”

·      Forholdet klub/restauratør skal være en win/win-situation

·      Bestyrelsen kan etablere en arbejdsgruppe, hvori øvrige medlemmer kan involveres

·      Undersøge, hvad der er gjort i Sletten Sejlklub

·      Nærmere overveje første sals rolle og indretning.

Herefter satte dirigenten forslaget til afstemning. 0 stemte imod, 5 stemte blankt og resten (ca. 55) stemte for. Forslaget blev således vedtaget, og bestyrelsen har nu mandat til at arbejde videre med etablering af restaurant i Dragør Sejlklubs klubhus.


Dragør Sejlklub - Strandlinien 1B - 2791 Dragør